Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.

mandag den 29. august 2011

Så er den weekend brugt

I lørdags var vi ude og arbejde frivillig for Kræftens Bekæmpelse. Vi havde en gåtur på henholdsvis 5 og 8 km, og med vandrepas i hånden, kunne man komme GRATIS i Aalborgtårnet og på KUNSTEN. Efter at have sat stand op til salg af KB støtteprodukter, gjort klar til amerikansk lotteri og gjort kaffe og kagestanden klar, så begyndte folk at komme. Vi fik totalt udsolgt af det amerikanske lotteri, og vi fik solgt en del armbånd, brocher og andre spændende støtteting, og der var fint gang i kageboden.
Da vi skulle til og i gang med turen optrådte Gug Rope Skipping, som lige er blevet EuropaMestre for alle de fremmødte. Vi sendte omkring 150 glade vandrere ud på turen.
Herefter gik vi selv bagtrop, og samlede rutemarkeringer ind på henholdsvis 5 og 8 km. Vi delte os så Yngstepapdatteren og jeg tog den korte rute og Faderen sammen med en anden fra bestyrelsen tog den lange rute. Da vi nåede Aalborgtårnet, så besluttede vi os for at smutte en tur derop og så ventede vi der på faderen.
Bagefter tog vi på Kunsten og så udstillingen der, så det endte med at blive en lang dag, men hyggelig og dejligt at støtte en godt formål med motion og som bonus fik vi turen i Aalborgtårnet og på Kunsten.
Så er der allerede gang i boden med støtteprodukter fra KB. Poserne er klar til de mange deltagere, fyldt med frugt og juice og spændende info.

Så er der gang i kageboden

Far og datter i Aalborgtårnet

Udsigt fra Aalborg Tårnet

Far og datter på Kunsten

Billedet er lidt utydelig, men det er megasvært at fotografere i en spejlsal. Dette var en installation hvor man sad på en gynge og det føltes som om man sad i intetheden, for man kunne se sig selv hundrede gang nedad og opad og til begge sidder og man bliver også lidt svimmel, men en sjov oplevelse som kan ses på KUNSTEN i Aalborg.


fredag den 26. august 2011

Lampefeber

Er det ikke bare skønt at se genbrug på den fede måde, se bare denne fine lampevæg. Jeg var til møde forleden dag på Cafe Klostertorvet og de går også ind for genbrug. SKØNT at se!



Ærgerlig at vi ikke har så høj en væg at vi kan kopiere denne idé....!

tirsdag den 23. august 2011

På besøg i svigermors gemmer m.m

I går var vi oppe hos mine svigerforældre og spise frokost. Vi havde inviteret os selv... ;O)
Vi fik snakket og ordnet hele verdenssituationen, inkl. deres nye elregning som efter overtagelse HEF(Energi Nord)  her i Aalborg, ville have det dobbelte af hvad de plejer at betale i aconto el. Men det krævede blot en opringning til Energi Nord, og så var det ordnet. Flink og rar kundeservice... Det kan betale sig at ringe med en ny aflæsning, så kan de bedre danne sig et overblik over dit forbrug, da AKE ikke har solgt alle dine oplysninger om forbrug med. Kun et skønsmæssigt forbrug.

Men da det så var ordnet, så skulle jeg lige høre om farmor havde nogle gamle knapper, og ja det mente hun da... og så kom sytasken frem... og så viste hun mig en fin dug hun havde syet på i over 40 år. Den mangler kun at blive lagt op. Og nu bor den hos os. Så skulle farfar lige finde en dug hans moder havde syet og så fandt han lige nogle badehåndklæder han engang har vundet på Brønderslev Marked, nu bor de også hos os. Så var jagten i gemmerne ellers i gang. Og vi fik 12 hæklede servietter med hjem, som farmor havde lavet. Så kom vi også til at kigge på gamle billeder, og fandt vi et af min kæreste da han var baby, et af hans mormor som helt ung og et af hans morforældre. Jeg fik lov at få det af kæresten som baby, de andre scanner jeg ind, så jeg kan få lavet min anevæg igen, når vi får den nye lejlighed. Jeg har nemlig altid selv haft en væg med gamle billeder af mine forfædre. Den vil vi lave på trappe opsatsen med en din og min side.
Og jo jeg fik da også lidt knapper med hjem, så Yngste papdatteren og jeg kan lave papirblomster i weekenden.

Her er et lille kig på herlighederne:
Hele den samlede skattekiste

Den fine dug Farmor har været i gang med at sy i over 40 år.

De fine badehåndklæder som farfar havde vundet, men som farmor synes var grimme. Og hov, lækker badesalt, skrub og butter fra Thailand. Så mange ting at man helt har glemt det hele.

De skønne servietter

Nå, ja og lækre skoleagurker fra Kolonihaven

Fantastiske billeder (se lige damen med ræven) og en lille portion knapper
Inden kæresten skulle på job, smuttede vi så lige en tur på havnen og fik en kæmpesoftice! Så det var alt i alt en skøn skøn dag sammen med svigerforældrene. Så hygsomt og berigende. Skønt med dejlig frokost også.

mandag den 22. august 2011

LOPPEFUND

I en lille genbrugsbutik i Ranum, hvor den yngste papdatter bor, gjorde jeg holdt i fredags da jeg var lidt tidligt på den. De havde sørme 50% på alt... så da jeg gik derfra havde jeg brugt den fyrstelige sum af 15 kr.
De havde mange fine ting, men disse er nogle af dem som kom med mig hjem:


Nye fine grydelapper til 5 kr.

Nye glas med glade køer, som erstatning for dem der er blevet slået i stykker til 2,50 for begge

Gul flaske til 2,50, og to turkise glasvaser, hvor der skal stå papirblomster i til 5 kr for begge to.
Et godt køb, ikke sandt. Det synes jeg i hvert fald.

fredag den 19. august 2011

Så er ferien slut

Jeg er nu kommet tilbage fra ferie og har faktisk ikke haft det så godt. Migræne for anden dag i træk og mandag havde jeg mavekramper. Jeg er et sølle skravl.
Det er derfor ikke blevet til så meget kreativt, men i går blev jeg dog lidt kreativt - på madfronten. Kender I det med at man har fået kogt alt for mange ris. Det gør ældstedatteren i hvert fald tit og oftest er de endt i skraldespanden efter nogle dage på køl. Men jeg bryder mig jo ikke om at smide noget ud som intet fejler. Så jeg besluttede mig for at lave nogle ris bøffer.
Jeg tog en rest ris, en porre i små stykker, lidt hakket rød peber, salt, peber og et par æg og blandede det hele. og så stegte jeg dem på panden.

Resultatet kom til at se således ud:


Og så smagte de godt og resten af ris blev udryddet!!! Dejligt!

lørdag den 6. august 2011

Ferieklar - i hvert fald næsten

I morgen drager vi af sted til Kreta, hvor vi skal mødes med min søster og hendes mand og nogle af deres venner. Jeg har checket vejrudsigten og den siger over 30 grader hele ugen. Jeg kan godt få hovedpine af at ligge og læse i solen, så derfor tænkte jeg at jeg hellere måtte tage noget kreativ med, så jeg har været ved at pelse en spansk avis, og alle teposerne fra det sidste år, så jeg kan flette nogle tasker.


Resultatet? Ja det må I så vente med til jeg er kommet hjem igen. For der bliver nok ikke så meget blog tid i den kommende uge. Jeg vil nemlig nyde selskabet og ikke mindst min alene tid med min super dejlige kæreste.

torsdag den 4. august 2011

Fra A til B

Det er egentligt lidt sjovt, for pt. er mine ting på opmagasinering og jeg har meget få egendele med mig. Jeg flyttede sammen med Per i februar og vi søger sammen en større lejlighed, men det sker jo ikke lige fra den ene dag til den anden. Jeg samler på kakler i størrelse 10x10 ca. og de er stort set alle blå, men nu hvor de ikke er med mig, så blev der i stedet taget udgangspunkt i en meget gammel kande jeg har fået af min "familie" i Guatemala. En tekande med deres nationalblomst kaldet den hvide nonne, men er en slags kala. Kanden er hvid, med grønt og gult på. Jeg købte i april tror jeg, en gammel tallerkenrække af en veninde for 100 kr. og nu ser jeg at alt næsten er grønt.

Genbrugsjagt

Jeg har været lidt på genbrugsjagt.
Jeg mangler nemlig lidt forskellige ting til nogle af mine projekter. Jeg er ved at lave et par flettetasker af teposer og af spanske aviser og manglede lynlåse.
Stolen fra stoleredningen er blevet højtryksrenset og er nu klar til at blive istandsat, og  skal dekoreres med stof dekoupage og der fandt jeg en skøn gammel dug til en tier, som jeg kan anvende til det projekt.



Nu da jeg går hjemme hver eneste dag, så kan det være et eventyr at komme lidt ud og kigge på genbrug. Jeg var derfor i sidste uge også i genbrugsbutikker. Her fandt jeg et rivejern af den lidt mere fancy slags, men yngstepapdatteren, hun mente at mit ordinære rivejern i metal var YT. Samtidig løb jeg over en fine bakke med en stor grøn blomst fra marimekko, som jeg fik med hjem for 38 kr. Så det var jo herligt.


Mine svigerforældre har kolonihave og jeg havde forelsket mig i en kop i total retro mønster, som der blev stillet frem til mig, når jeg skulle have te og den har jeg nu endelig fået plaget mig til, så skønt. Det er da genbrug på den fede måde.