Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.

søndag den 20. april 2014

Livet er for kort til...

Jeg har fundet ud af at der er ting i livet, som livet bare er for kort til. For eksempel at vente på at mælk koger, fordi det skal sættes på så psycholav varme at man bliver idiot af at vente.
8 dl mælk er ved at drive mig til vanvid. 8 bittesmå deciliter har snart taget længere tid om at komme ud af starthullerne end 25 laps i formel1 og det koger stadig ikke. Jamen så kog dog!!!
Jeg rører i det, kæler for det, hepper på det og lige lidt sker der. Jeg har ikke tålmodighed til det her.
Jeg har den største lyst til at skrue varmen op på fuld skrue. .. men jeg har erfaring med at det ikke er så god en idé heller. Da yngstepapdatteren havde fødselsdag,  lykkedes det mig at brænde 3 l kakao af, hvorefter der blev købt en ny sending og så fik jeg beskeden "step away from the cocoa".
Imens jeg har ventet på mælken ( som stadig ikke koger) har jeg lavet morgenmad,  serveret den for min F1 seende kæreste, checket Instagram 17 gange, ledt efter mine hæklenåle som er blevet væk efter vi har ryddet op, (system i rodet virker altså, bare så I ved det) og nu kan jeg ikke hækle. Jeg har fulgt med i F1 og ved hvilken placering MAG har og mælken koger stadig ikke. Stædige rad!.
Overvejer at proppe den op i dynerne,  men det virker vel kun ved risengrød? 
Jeg siger jer, den budding har bare at smage godt ellers bliver frøkenen her sgu sur.
Måske man skulle overvejen mikroovnen.... hmmm... tænke tænke.

torsdag den 20. marts 2014

Fra 0 til 240 på 1 sekund

Hold nu kæft, hvor kan ens blodtryk stige fra 0 til 240 på 1 sekund (ved godt at det reelt ikke er nul, men vi kører lige bilterminologi her). Her kommer man kørende igennem Rærup, hvor man må køre 70 km/t, men jeg var temmelig artig og kørte 65km/t. Jeg kører altså der stille og roligt og pludselig er der en sort/blå golf gti lignende bil ved at vende lige foran mig, HVAD F.... og jeg klodser bogstavelig talt bremserne og får kørt i et vigespor, mens hjertet hamrer med 240 derudaf,og bilen går i stå og katastrofeblinket er gået i gang af sig selv (vidste jeg slet ikke at det kunne). Bilen der laver ravagen holder dog også ind. Jeg er noget chokeret og som sagt mit hjerte banker og jeg sidder lige med hovedet i hænderne og prøver at trække vejret dybt. Ud mellem fingrene ser jeg en stige ud af bilen og da han nærmer sig ser jeg at der står POLITI på hans uniform og når at tænke FUCK! Uanset om ens bil er ok eller ej, så er det bare ikke fedt at blive stoppet af en strisser. Han var dog en stor undskyldning, han havde ikke set mig, da han var ved at eftersætte en anden bil og så overså han altså at jeg kom tøffende. Han undskyldte en syv otte gange mere og spurgte om jeg var okay og kunne køre videre, hvortil jeg stammede, jaja pas du bare dit job....Kan man sige det? Nå, men det fløj bare ud.... Jeg skulle lige sunde mig, sagde jeg og så sagde han at det var rigtig flot reageret. Politiet har helt sikkert også lært at man skal slutte med ros. Men kære Politi, næste gang jeg skal have testet min reaktionsevne, må I gerne gøre det mere konventionelt. Heldigvis skete der ikke noget! Og i dag er da forresten også International Happiness dag, så jeg er Happy for at der ikke skete noget, og selv om alle muskler i mit krop havde forberedt sig på kollision, og er lidt ømme, skal man da være glad for at være i hel tilstand.

tirsdag den 4. marts 2014

Overskud

Så står jeg op i morges og bager lækre boller til mine medkursister og pakker smør og hjemmelavet marmelade og chiliost og tager afsted i meget god tid. Jeg finder tallerkner og knive, og gør klar til hygge..... og så har de åbenbart aftalt at tage til karrieremesse i gigantium og kommer slet ikke idag. Det var lidt øv, men der var da et par undervisere som fik en hyggelig varm morgenbolle, og vi hyggede os. Så meget for at vise lidt overskud.
Så jeg smuttede i stedet på apoteket og hentede mavemedicin til den lille hundemus, som ikke vil komme helt overpå igen. Heldigvis spiser han godt og er super glad og gider at hygge, så nu håber jeg at det hjælper.
Status er at det ser ud til at være bedre.... allerede efter en portion af medicinen, men det er nok for tidligt at juble.
Så nu sidder jeg i stedet og nyder min nye kontorplads og roen foran mig.... Jeg skal bare ikke kigge bagud, for det ligner Bagdad efter en særdeles hård ildkamp. Det er så slemt at hvis vi skal finde noget, så leder vi ALLE andre steder, inden vi går på jagt heroppe på kvisten. Men lidt efter lidt så bliver pladsen på gulvet dog mere og mere fri, så der er da håb om at det sker i 2014.

Ha den skønneste dag.

Mona

søndag den 2. marts 2014

Første forårstegn

Ved I hvornår jeres kærester og mænd er allermest lykkelig? Nu tror I nok at jeg vil snakke om sex. Eller mad.... men nej, jeg ved i hvert fald helt præcis hvornår min kæreste føler sig allermest lykkelig (ikke at han ikke kan lide sex eller mad, bare rolig). Det sker nemlig allerførste forårsdag når han gå over i garagen og starter motorcyklen op efter vinterhi og hører brølet fra udstødningen og kører den allerførste jomfrutur. Det smil, der er på læben, er som at se direkte ind i sjælen på lille Per 4 år som har fået den legetøjsbil han ønskede sig allerhøjest.  Intet slår det smil, intet!
I dag var det så mig som skulle tilfredstilles, igen snakker vi ikke sex. .. Jeg fik vristet ham fri af gashåndtagene, og gik ham lokket med til loppemarked.  Men han er nu også ret vild med det.  Han er i gang med at udvide sin pladesamling. Det er nu hyggeligt med sådan en tur ud i det nordjyske med kaffe og the, og lidt hyggeloppekøb. Det blev også til et par gode fund til mig.

torsdag den 27. februar 2014

Lillezackhundemus

SEJR! Efter ikke at have indtaget nævneværdig mad siden lørdag, er vores alles lille hundemus nu igen begyndt at interesse sig for mad omend i små portioner... Åh hvor er det dejligt at han er ved at være på toppen. Ikke nem at være reserve madmor for en hund, når man ingen erfaring har med sig. Jeg har aldrig ejet en hund, og var sikker på at han var døden nær, så søndang og og mandag nat der tjekkede jeg nok 100 gange om han nu stadig trak vejret. Han holdt op med at gø, meget usædvanlig opførsel for ham og ville intet spise (endnu mere usædvanlig), måske for han brækkede sig voldsomt. Heldigvis er der fyldt med hundejere heroppe som kom med gode råd. Han stoppede heldigvis ikke med at drikke, så det var da et godt tegn. I tirsdag kom ham lige med to vov'er bare lige for at markere sig og i går fik vi faktisk en rigtig hundemusemodtagelse da vi kom hjem (som lyder lidt a la et pib med gø på og et skrig i et) og løb frem og tilbage på sofaen. Så lige nu er kylling hans ven og en gang i mellem nedlader han sig til at spise en tørkostknald... og han gider faktisk også at gå en tur... Herligt så kan man da trække vejret igen.

En længere pause munder ud i en ændring

Efter langt tid fravær, har jeg besluttet at jeg nok bare ikke er så kreativ og dygtig med boligindretning som jeg gerne vil være. Så det kreativ og boligindretning som jeg laver, det kan man se på min instagramprofil missflowerpower, og du er meget velkommen til at følge med der. Jeg opdaterer, når jeg har noget fint at vise, og ikke bare for at vise et billede.
Denne blog bliver nu mere om, hvad der rør sig i mit liv og om mig og mine holdninger til ting og jeg håber på at det også kan være humoristisk ind imellem. Jeg skal da heller ikke sige at der intet kreativ ryger op en gang i mellem, men det bliver når det er noget at vise.

De få af jer som rent faktisk følger med her, jeg håber I hænger ved og synes det er sjovt at læse ord engang imellem også.

fredag den 22. november 2013

På kursus i hvidkålsroulletter


Forleden var jeg på besøg hos min søster.  Hun skulle i gang med at lave hvidkålsroulletter og så kunne jeg da lige få et kursus. Jeg elsker nemlig hvidkålsroulletter.  Desværre fik jeg aldrig lært at lave dem. Og jeg kan ikke længere købe dem, da jeg i dag kun spiser fugl og fisk.

Her er min søsters metode:

Hun skærer fri rundt omkring stokken, varmer vandet og frigør bladende et for et med en ske. Så fjerner hun den tykke del af bladet med et snit.

Så rører hun en fars.  Hendes er en traditionel fars af flæskefars med løg, salt, peber og mælk.

Så kom hun kødet i hvert blad, foldede dem og bandt snore omkring.  Til sidst kommes de tilbage i vandet som nu er tilsat salt.

Jeg har i dag lavet en version med kylling fars rørt med løg, salt, peber, havregryn, rugmel og æg samt mælk.