Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.

søndag den 20. april 2014

Livet er for kort til...

Jeg har fundet ud af at der er ting i livet, som livet bare er for kort til. For eksempel at vente på at mælk koger, fordi det skal sættes på så psycholav varme at man bliver idiot af at vente.
8 dl mælk er ved at drive mig til vanvid. 8 bittesmå deciliter har snart taget længere tid om at komme ud af starthullerne end 25 laps i formel1 og det koger stadig ikke. Jamen så kog dog!!!
Jeg rører i det, kæler for det, hepper på det og lige lidt sker der. Jeg har ikke tålmodighed til det her.
Jeg har den største lyst til at skrue varmen op på fuld skrue. .. men jeg har erfaring med at det ikke er så god en idé heller. Da yngstepapdatteren havde fødselsdag,  lykkedes det mig at brænde 3 l kakao af, hvorefter der blev købt en ny sending og så fik jeg beskeden "step away from the cocoa".
Imens jeg har ventet på mælken ( som stadig ikke koger) har jeg lavet morgenmad,  serveret den for min F1 seende kæreste, checket Instagram 17 gange, ledt efter mine hæklenåle som er blevet væk efter vi har ryddet op, (system i rodet virker altså, bare så I ved det) og nu kan jeg ikke hækle. Jeg har fulgt med i F1 og ved hvilken placering MAG har og mælken koger stadig ikke. Stædige rad!.
Overvejer at proppe den op i dynerne,  men det virker vel kun ved risengrød? 
Jeg siger jer, den budding har bare at smage godt ellers bliver frøkenen her sgu sur.
Måske man skulle overvejen mikroovnen.... hmmm... tænke tænke.