Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.

mandag den 28. januar 2013

Good news


For tre uger siden fik min dejlige kæreste (som hader at blive fotograferet) en meget træls opringning om at han skulle komme op til hudlægen næste morgen.Vi tog af sted begge to, og grunden var at i det modermærke som han fik fjernet i november var der fundet kræftceller. 

Han blev sendt videre til sygehuset til forundersøgelse. De ringede allerede samme dag, om at han skulle komme dagen efter og opereres om mandagen. Jeg tog med til forundersøgelsen,og det blev pludselig meget virkelig. 

Men det hele gik så hurtigt, fra vi fik meddelelsen til at han var opereret. I tirsdags fik vi så den glædelige nyhed at det ikke havde spredt sig til lymfekirtlerne.
Det synes vi skulle fejres og vi havde en Bellevue box på en middag for to og tog ud og spise på Restaurant Sans.

 Min skønne kæreste
Først fik Kartoffelsuppe...uhmmm...meget delikat

 Men jeg fik sprængt kylling, fik kæresten Oksecuvette
Og middagen blev afsluttet med Solbærsorbet og Creme bruleé

Det smagte fantasktisk og kan varmt anbefales.

I dag har vi været på sygehuset som siger at han heler utrolig godt,og skal gå til kontrol i 5 år på Onkologisk og derefter 5 år hos egen lægen.

Stop nu al brug af solarier, og pas på jer selv derude. Brug solcreme og lad være med at opholde dig i solen fra 12-15.

Slutteligt vil jeg igen vise den video og sang som min nevø Jonas Schou har lavet til fordel for Kræftens Bekæmpelse.

Ironisk nok er min kæreste faktisk med i denne video uden at vide at han selv skulle blive kræftpatient få uger efter optagelsen til videoen.


Du kan støtte projektet ved at sende en mail til kraeftenskraft@gmail.com, det koster 25,00 kr og så får du tilgengæld en kopi af sangen. Alle indtægter går til Kræftens Bekæmpelse.

lørdag den 26. januar 2013

Sjov app

Jeg har fundet en sjov app, som hedder SketchGuru. Her kan man lave  tegninger og akvareller ud af sine billeder.
Her er et eksempel på hvad man kan med app'en.

Retrostof

Jeg har lige så stille gået og fået akkumuleret en del retrostof. Skulle der være noget du er interesseret i,så sig til ellers ryger det til salg på et Bagagerummarked til sommer. Send en mail til mona@monita.dk.



 Brune nuancer
Her nedenfor børnestof
Grønne nuancer

torsdag den 24. januar 2013

Frostbidt Flowerfield

Det er vildt så koldt at jeg bare drømmer om sydlandsk varme og sol, men jeg må indrømme at det giver nogle flotte scenarier.

Morgenrøde ud over Aalborg


-12 grader om morgenen er ikke noget for mig. Det er da bestemt heller ikke mig at skrabe is af bilen i bidende kulde, men nåede da lige at snuppe overstående billede inden jeg frøs fast til isen under mig.

I eftermiddag da jeg kom hjem, så skulle jeg jo ud med hundemusen og han er bestemt ikke glad for frost og kulde, man er vel en solhund og en ægte chihuahua. Vi gik en tur i 5.maj parken, og der så vi dette flotte syn.


Da vi vendte vores frostbidte næser hjemad, så faldt jeg over dette syn. Månen hænger lavt over Flowerfield, som ses gennem træerne.

Fine billeder hvis jeg selv skal sige det og som fint beskriver denne vinterkolde dag. Må denne kulde dog snart forsvinde... og bringe sol og forår frem i stedet.

tirsdag den 22. januar 2013

Bøjler

Mange steder i blogland har jeg set disse bøjler med plastik omkring.  Hver gang har jeg tænkt at sådan nogle havde mine forældre også. Derfor gik jeg fornylig på jagt, for at se hvor mange jeg egentlig havde bare sådan uden at have loppet dem.
Synes sådan set at det var en pæn portion. Men jeg skal da have nogle flere. Jeg har endnu ikke fået spurgt mine søstre om de har nogen på lager, og om jeg må få dem. Man har jo lov at håbe.  

fredag den 11. januar 2013

Tøset

Dette er ikke reklame men et godt tip, i julegave fik jeg en topcoat fra Essie og jeg må altså sige at den er helt fantastisk. Så er du lidt tøset og kan du lide at pynte dine negle, så gør du klogt i at investere i denne topcoat.
Nytårsaften lagde jeg neglelak og tog topcoat på og de holdt indtil i dag fredag, hvor jeg tog det af, selvom de faktisk stadig var fine.

søndag den 6. januar 2013

En rigtig fin give away hos Oline Art

Du kan vinde fine pakker med ting fra Rice og House Doctor. Så skynd dig ind og kig hos Dorthe.

tirsdag den 1. januar 2013

Godt nytår

Kære alle

Tak fordi du kigger ind på min blog en gang i mellem.
Jeg vil ønske alle et fantastisk, lykkebringende og kreativ nytår.

Tusind tak for 2012, vi ses forhåbentlig mere i 2013.

Kærlig hilsen Mona