Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Jul. Vis alle opslag

torsdag den 27. december 2012

Sneglober

Her på falderebet, hvor julen går over i nytårsfestligheder, vil jeg da lige vise jer min samling af sneglober eller rystekugler.

Jeg har efterhånden en pæn samling med engle og det er egentlig dem jeg samler på.

Men jeg er også ved at få en fin og eklekt samling af andre mere farverige sneglober eller rystekugler om man vil.

Godt nytår fra miss Flowerfield

mandag den 24. december 2012

Endnu et sjovt og anderledes juletræ

Dette juletræ er om ikke andet humoristisk og bærer præg af genbrug. Det er ikke verdens største juletræ, men det efterlader dog en frisk duft af fyrretræ.

Søren min tidligere kollega har en skæv form for humor. Deres juletræ i år er et wunderbaum. Jeg synes det er vildt kreativt og funny. Jeg lo højt.

Med tak for lån af Sørens billede, ønsker jeg alle en glædelig jul.

søndag den 16. december 2012

Mere juleri

I dag har vi kogt klejner, lavet konfekt, bagt boller, pyntet til jul, vasket sengetøj, viskestykker og fået hjemmelavede æbleskiver efter min mors opskrift.

Her er lidt billeder fra dagen:

tirsdag den 29. november 2011

Retro julehjerter til bordpynt

Jeg har været ved at kreere retro julehjerter som, jeg havde tænkt at bruge til jul, når der skal dækkes et hyggeligt bord. Jeg var så i dag så heldig i Lidl at finde noget rigtig sød bånd, som jeg har limet på og som jeg synes giver et lille pift. 

Ud af resterne lavede jeg så minihjerter, som ikke er på billeder, men dem tror jeg, skal op på min troldegren sammen med mit hama retro pynt fra sidste år.

Hvis der er nogen som vil have en DIY, så må I sige til... Jeg kan dog ikke tage æren for dem, da det er nogle jeg har fundet i et idéhæfte fra Ude og hjemme, som min svigermor har givet mig.


 
Posted by Picasa