Så står jeg op i morges og bager lækre boller til mine medkursister og pakker smør og hjemmelavet marmelade og chiliost og tager afsted i meget god tid. Jeg finder tallerkner og knive, og gør klar til hygge..... og så har de åbenbart aftalt at tage til karrieremesse i gigantium og kommer slet ikke idag. Det var lidt øv, men der var da et par undervisere som fik en hyggelig varm morgenbolle, og vi hyggede os. Så meget for at vise lidt overskud.
Så jeg smuttede i stedet på apoteket og hentede mavemedicin til den lille hundemus, som ikke vil komme helt overpå igen. Heldigvis spiser han godt og er super glad og gider at hygge, så nu håber jeg at det hjælper.
Status er at det ser ud til at være bedre.... allerede efter en portion af medicinen, men det er nok for tidligt at juble.
Så nu sidder jeg i stedet og nyder min nye kontorplads og roen foran mig.... Jeg skal bare ikke kigge bagud, for det ligner Bagdad efter en særdeles hård ildkamp. Det er så slemt at hvis vi skal finde noget, så leder vi ALLE andre steder, inden vi går på jagt heroppe på kvisten. Men lidt efter lidt så bliver pladsen på gulvet dog mere og mere fri, så der er da håb om at det sker i 2014.
Ha den skønneste dag.
Mona
Sider
Om bloggen
Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.
Viser opslag med etiketten Chihuahua. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chihuahua. Vis alle opslag
tirsdag den 4. marts 2014
Overskud
Etiketter:
bagning,
Chihuahua,
Hund,
koldhævede boller,
lillezachhundemus
torsdag den 27. februar 2014
Lillezackhundemus
SEJR! Efter ikke at have indtaget nævneværdig mad siden lørdag, er vores alles lille hundemus nu igen begyndt at interesse sig for mad omend i små portioner... Åh hvor er det dejligt at han er ved at være på toppen. Ikke nem at være reserve madmor for en hund, når man ingen erfaring har med sig. Jeg har aldrig ejet en hund, og var sikker på at han var døden nær, så søndang og og mandag nat der tjekkede jeg nok 100 gange om han nu stadig trak vejret. Han holdt op med at gø, meget usædvanlig opførsel for ham og ville intet spise (endnu mere usædvanlig), måske for han brækkede sig voldsomt. Heldigvis er der fyldt med hundejere heroppe som kom med gode råd. Han stoppede heldigvis ikke med at drikke, så det var da et godt tegn. I tirsdag kom ham lige med to vov'er bare lige for at markere sig og i går fik vi faktisk en rigtig hundemusemodtagelse da vi kom hjem (som lyder lidt a la et pib med gø på og et skrig i et) og løb frem og tilbage på sofaen. Så lige nu er kylling hans ven og en gang i mellem nedlader han sig til at spise en tørkostknald... og han gider faktisk også at gå en tur... Herligt så kan man da trække vejret igen.
Abonner på:
Opslag (Atom)