Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.

torsdag den 27. oktober 2011

Lygtemanden

I sidste weekend blev det også tid til at skære en lygtemand ud af græskar. Yngstepapdatteren klarede hele jobbet selv, dog fik jeg lov til at skære hul oveni, men ellers klarede hun alt selv. Det er dejligt at det er os som har hele fornøjelsen, men hun skulle også lave en for sin mor.

Synes resultatet blev rigtig godt.




I sidste weekend

Vi holdt store bagedag i lørdags. Vi skulle holde fødselsdag, og selv om det egentligt var tidligere på ugens at der var store bagedag, så til vi til den. Vi lavede først dej fødselsdag boller, og så lagde også en dej til kagemand, hvorefter vi baget cupcake, men det endte vist med at blive muffins. Åbenbart noget med fyldet over på at gøre. Da vores var med glasur i hot pink så skulle det vist være en muffin. Jeg ved det ikke. Men vi lavede marmor muffins og de smagte godt.
Yngstepapdatteren gik i pyntemode og pyntede muffins og kagemand til den store guldmedalje. Til gengæld brændt jeg den første portion hjemmelavede kakao af og det stank skrækkeligt!
Men vi fik en hyggelig dag ud af det.

mandag den 24. oktober 2011

Rosé klubben vender tilbage

I dag skal jeg mødes med tre tidligere kolleger. Som udgangspunkt mødtes vi for at drikke rosé vin, men det er blevet fadet lidt ud, efterhånden som ungerne er kommet til.
Vi er dog stadig rosé klubben og efter næsten ikke at have set hinanden i et år, skal vi endelig ses. Har du også sådan nogle dejlige piger i dit liv, som du bare kan sladre med, selv om det er lang tid siden at du har set dem?

Nøj, hvor jeg glæder mig.

fredag den 21. oktober 2011

Sushi homemade

I går ville mine papdøtre gerne lave sushi. Den store havde researchet på nettet, og lavet en indkøbsliste. Hun købte det meste ind og vi havde købt fisken sammen.
Da jeg kom hjem fra jobbet, var tiden kogt og ingredienser gjort klar, så vi gik i gang med at rulle maki og California ruller. Yngste papdatteren synes det var rigtig sjovt at lave sushi, men kunne bedst lide at lave inside out.
Resultatet blev rigtig fint, og de smagte godt, og selv faren til pigerne kunne lide det.
Men der var ALT for meget.

Men fint resultat, ikk???



tirsdag den 11. oktober 2011

Lørdag var Lyserød

Jeg har ikke postet noget i et stykke tid - nyt job, eksamen og planlægning af lyserød lørdag har fyldt det hele.
Men her i Aalborg havde vi Lyserød Bazar i Kedelhallen i Nordkraft. 35 stande med alt muligt lækkert, lige fra smykker og cremer til lækre brød og økologisk kød og fine blomster fyldte hallen med god stemning. Hallen var fyldt med gæster hele dagen, og på scenen havde vi musik, hårshow, negleshow, og taler fra bl.a. skuespiller og radiovært Anne Kejser.
Det blev solgt en masse lyserøde produkter på Kræftens Bekæmpelses stand og også Igen Butikken havde en god dag, og fik gode penge ind til sagen. Næsten 30 frivillige brugte deres lørdag på at skabe en god dag for alle vores gæster. Det blev en vellykket lyserød lørdag i Aalborg.