Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.

torsdag den 5. september 2013

Pulled pork og trukket kylling

Dagens aftensmad startede vi på at lave i går. Først blandede jeg den vigtige rub, hvorefter de to stykker nakkesteg blev maseret med det og til sidst pakkede vi dem ind i vitawrap. Så lå de i køleskabet indtil i morges.
I går aftes startede jagten på en opskrift på de lækreste bløde burgerboller.
Jeg linker lige til denne skønne opskrift. http://evaskoekken.blogspot.dk/2012/04/grove-og-blde-burgerboller-12-store.html?m=1
Eneste ændring jeg lavede var at udskifte sukker med lys sirup.
Så blev grillen foret med kul i kanten og varmede starter kul og stegene blev sat over kl 9.00 i morges.

Da jeg desværre ikke kan tåle svinekød tog jeg to stykker kyllingeoverlår op og så fik de også en omgang rub. De fik herefter knap fire timer i grillen. 
Bolledejen blev lavet og sat til at hæve og det kom der disse lækre burgerboller ud af.
Så blev der ellers serveret pulled pork burger med coleslaw a la rizraz. Du får lige min opskrift her på dressingen:

2 dl græsk yoghurt
1dl ananas saft
Lidt mælk
Lidt sødemiddel eller sukker

Bland det med gulerødder og hvidkål/spidskål og lidt kokosmel.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar