Sider
Om bloggen
Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.
torsdag den 20. marts 2014
Fra 0 til 240 på 1 sekund
tirsdag den 4. marts 2014
Overskud
Så jeg smuttede i stedet på apoteket og hentede mavemedicin til den lille hundemus, som ikke vil komme helt overpå igen. Heldigvis spiser han godt og er super glad og gider at hygge, så nu håber jeg at det hjælper.
Status er at det ser ud til at være bedre.... allerede efter en portion af medicinen, men det er nok for tidligt at juble.
Så nu sidder jeg i stedet og nyder min nye kontorplads og roen foran mig.... Jeg skal bare ikke kigge bagud, for det ligner Bagdad efter en særdeles hård ildkamp. Det er så slemt at hvis vi skal finde noget, så leder vi ALLE andre steder, inden vi går på jagt heroppe på kvisten. Men lidt efter lidt så bliver pladsen på gulvet dog mere og mere fri, så der er da håb om at det sker i 2014.
Ha den skønneste dag.
Mona
søndag den 2. marts 2014
Første forårstegn
Ved I hvornår jeres kærester og mænd er allermest lykkelig? Nu tror I nok at jeg vil snakke om sex. Eller mad.... men nej, jeg ved i hvert fald helt præcis hvornår min kæreste føler sig allermest lykkelig (ikke at han ikke kan lide sex eller mad, bare rolig). Det sker nemlig allerførste forårsdag når han gå over i garagen og starter motorcyklen op efter vinterhi og hører brølet fra udstødningen og kører den allerførste jomfrutur. Det smil, der er på læben, er som at se direkte ind i sjælen på lille Per 4 år som har fået den legetøjsbil han ønskede sig allerhøjest. Intet slår det smil, intet!
I dag var det så mig som skulle tilfredstilles, igen snakker vi ikke sex. .. Jeg fik vristet ham fri af gashåndtagene, og gik ham lokket med til loppemarked. Men han er nu også ret vild med det. Han er i gang med at udvide sin pladesamling. Det er nu hyggeligt med sådan en tur ud i det nordjyske med kaffe og the, og lidt hyggeloppekøb. Det blev også til et par gode fund til mig.
torsdag den 27. februar 2014
Lillezackhundemus
En længere pause munder ud i en ændring
Denne blog bliver nu mere om, hvad der rør sig i mit liv og om mig og mine holdninger til ting og jeg håber på at det også kan være humoristisk ind imellem. Jeg skal da heller ikke sige at der intet kreativ ryger op en gang i mellem, men det bliver når det er noget at vise.
De få af jer som rent faktisk følger med her, jeg håber I hænger ved og synes det er sjovt at læse ord engang imellem også.
fredag den 22. november 2013
På kursus i hvidkålsroulletter
Forleden var jeg på besøg hos min søster. Hun skulle i gang med at lave hvidkålsroulletter og så kunne jeg da lige få et kursus. Jeg elsker nemlig hvidkålsroulletter. Desværre fik jeg aldrig lært at lave dem. Og jeg kan ikke længere købe dem, da jeg i dag kun spiser fugl og fisk.
Her er min søsters metode:
Hun skærer fri rundt omkring stokken, varmer vandet og frigør bladende et for et med en ske. Så fjerner hun den tykke del af bladet med et snit.
Så rører hun en fars. Hendes er en traditionel fars af flæskefars med løg, salt, peber og mælk.
Så kom hun kødet i hvert blad, foldede dem og bandt snore omkring. Til sidst kommes de tilbage i vandet som nu er tilsat salt.
Jeg har i dag lavet en version med kylling fars rørt med løg, salt, peber, havregryn, rugmel og æg samt mælk.
mandag den 11. november 2013
Et sent Halloween indslag
Jeg fik vist aldrig vist mit eget Jack o'lantern uden lys for det ikke skal være løgn.
Men det er til gengæld utroligt meget merw holdbart, når man ikke skærer i dem. Og gør det også ud for en efterårsdekoration.