Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.

søndag den 30. juni 2013

Studentertamtam hos niecen

Så kom dagen hvor vi skulle fejre studinen med familien på fjerde sal. Til dagen anledning ville jeg give hende en kage som lignede en studenterhue.

Bundene blev laver med valnødder.  Egentlig en opskrift som er fra Mette Blomsterberg til en roulade. Men jeg brugte den til at bage bunde med.

I mellem blev der lagt hindbærmousse og choko-nøddemousse. Pyntet med fondant i hvid, blå og lidt rød til kokarden. Alt i alt blev det til nogle timers arbejde.

torsdag den 27. juni 2013

I denne søde studentertid....

Min niece er i år blevet færdig med sin HF-eksamen, men hun havde ikke fået købt en hue og det synes faster altså man skal have. Da jeg fandt ud af det var det for sent at købe en, så jeg måtte gå mere kreativt tilværks.
Her er internettet jo en fantastisk kilde til inspiration og jeg fandt også min kilde. Jeg fandt en hjemmeside som havde en link til en anden side, hvor der var en opskrift til en hæklet studenterhue. Du finder siden her.
Men nogle enkle tilrettelse hen ad vejen, så var det denne opskrift jeg brugte. Jeg hækler nok en anelse løsere end det er ment i opskriften i hvert fald måtte jeg trævle op og gøre den lidt mindre. Men efter to forsøg synes jeg at størrelsen kunne passe. (Ellers har min niece også ret meget hår på hovedet, så måtte hun være kreativ).

 Det færdige resultat - med den ægte kokarde passende til en HF hue.
 Indeni havde jeg syet et for, så der også kunne skrives hilsner i huen, som der jo skal.
 Den nybagte student
 En lettet student - FINALLY!!!
Student anno 2013!

onsdag den 12. juni 2013

Grill Bill on the loose

Så har kæresten fået nyt legetøj. En grillrist der kan skilles og lægges i blød og ikke mindst sættes i opvaskemaskinen. Og som ekstra feature så kan der tilføjes støbejernspander. Endelig er der en ny kulfordeler som er mega smart og som passer til den nye grillrists muligheder.

Når det så er sagt så kan han ikke vente med at tage det i brug i weekenden. Det glæder jeg mig også til. Mens det er hans legetøj,  så glæder jeg mig til at smage herlighederne som der kan komme ud af det.

Det var en af min tidligere kolleger som havde fundet det på nettet.  Og dette er ikke et sponseret indlæg,  men herlighederne kan købes på smartbbq.dk.

søndag den 2. juni 2013

Jagten på den forsvundne skat!!!

Hold da op hvor jeg hader at shoppe tøj, men i dag havde jeg lovet yngstepapdatteren at vi kunne tage i storcenteret for kigge på en sommerjakke.
Så er det jeg tænker - vi er knap nok begyndt på sommeren og vi fandt næsten ingen butikker som havde en sommerjakke.
Tænker normale shoppere godt nok på at købe en jakke til sommeren,  mens der stadig ligger sne?
Vi var i samtlige butikker i storcenteret og en del i Shoppen.... ok kun en i Shoppen.... har jeg nævnt at jeg hader at shoppe? ?? Og vi fandt næsten intet og vi forsøgte virkelig. . Jeg havde ondt i fødderne og var tørstig og barnet havde ikke fundet noget som behagede.
Det er selvfølgelig også svært når udgangspunktet kort og godt var - den skal være hvid!
Vi gav op, fuldstændig.  Vi hentede en  vogn for at hente nogle ting i Bilka og så så jeg en butik vi havde overset.
Jeg sendte barnet ind alene og jeg stod udenfor.  Der spottede jeg en jakke i sort som hun havde overset.  Hun prøvede den og den var for stor,  men der var heldigvis en mindre størrelse som passede. Den illusoriske jakke blev fundet. Behøver jeg at nævne at jeg bare kørte kortet. Pyh det var hårdt.

Men dagen endte lykkelig med mission accomplished og en hyggelig grill aften. Skønt med en dejlig og hyggelig terrasse.

fredag den 31. maj 2013

Marked i sol

I dag har vi været en smut i Hjallerup og se om der var noget spændende som vi ikke kunne leve foruden. Efterhånden synes jeg kun at det er ragelse og det gælder alt fra tøj til over dvd'er til skrammel.  Det eneste vi købte var krydderier og to chiliplanter.

Så fik jeg taget en masse billeder af heste. De er fine ... i behørig afstand.

torsdag den 30. maj 2013

Dagens kup

Jeg var lige ude og gå med hundemusen og så at de nede ved den lokale købmand havde sat alle blomsterne ned til en 10'er. Men jeg havde ikke mine briller på og det viste sig at være to for en 10'er.
Så jeg fik købt mig 10 stk fine sommerblomster til 50 kr. Det kan jeg godt leve med.

Ha en dejlig sommerdag!!!

lørdag den 20. april 2013

Skattejæger

Jeg er syg igen for 3. gang indenfor 6 uger, og jeg er stærkt utilfreds med min krops tilstand. Jeg er blevet stukket i næsen med lange nåle og fået punkteret mine bihuler og isat dræn. Jeg er blevet gennemskyllet med saltvand (det var faktisk rart) selvom det smagte af salt!
Da jeg så skulle have fjernet drænene fra næsen, og av for den..., så fossede blodet ud. Og lægen måtte bedøve skidtet for at stoppe blødningen. Mig der hader at blive bedøvet og ikke engang får bedøvelse ved tandlægen. Næsen og tænderne har jo forbindelse med hinanden, så mine tænder var også bedøvet. Ikke rart.
Nu troede jeg så at alt var godt, men nej nej, for så begyndte jeg at hoste og få voldsomme nyseanfald og i dag har jeg så mere eller mindre mistet stemmen. Hunden kigger underligt på mig når "råber" efter ham. Overvejer at falde i Granatæblelakrids shots flasken....

Så min tid er de sidste tre dage brugt på telefonen, computeren og i dag har jeg "fået lov" til at låne Pers iPad. I oplever simpelthen for lidt til at opfylde min tid derude på facebook, så jeg har hygget mig med at samtlige afsnit, næsten i hvert fald af DRs Skattejægerne.

De kan ses gratis på deres hjemmeside.

Skattejægerne



Her kan man også finde Luksuskrejlerne. Og et superfedt program.

Luksuskrejlerne

Når nu man ikke selv kan deltage i dagligdagen og ligger på sofaen, er det skønt at have en masse gadgets til at underholde en.