Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.

søndag den 11. september 2011

En pakke til Ina

Så er der blevet pakket og gjort klar til afsendelse til Ina fra Ina Design. Jeg har deltaget i en blogleg hos Ina, som sendte mig denne fine pakke og nu er jeg klar til at sende den med postmand Per her mandag eller tirsdag.
 

Jeg ved dog ikke, om jeg når at sende den mandag, da vi skal på udflugt i morgen på motorcykel. Min kæreste har lånt en motorcykel af en kollega. Helt ærligt så har han været en glad og lykkelig dreng, siden han kom hjem med den i lørdags. Vi har alle være med på en æresrunde rundt omkring i nabolaget, og i morgen skal vi altså en tur til Blokhus og spise en medbragt madpakke, og jeg ved at jeg igen skal se hans lykkelige ansigt med det saglige smil. Easy rider here we come... !!!

PS. Du kan stadig være med i pakkelegen ved at skrive en kommentar.

lørdag den 10. september 2011

Så er der serveret

I dag stod den på hjemmelavede forårsruller, men først skulle der handles ind. Så i morges tog jeg i Asian Super Mart, hvor der blev købt rispandekager og risnudler.
Så hjem og hive kylling, oksekød og rejer op af fryseren. Så blev der handlet grøntsager ind. Der er godt nok meget arbejde i at lave det selv, men belønningen er dejlig skønne friske forårsruller som smager virkelig godt.

Så er der serveret - Kylling/rejer/grøntsager og Oksekød/grøntsager og Osteruller

fredag den 9. september 2011

Genbrug på den fede måde

Forleden dag skulle jeg til møde og havde for en gangs skyld lovet at bage kage. Jeg kastede mig ud i at bage en makronkage, og havde fundet en opskrift på nettet. Dejen til bunden virkede noget bastant, men jeg gjorde som der stod og fyldes gik det ikke meget bedre med. Nå, men det kom med til møde og sjovt nok, så var ingen der skulle have anden gang. Da jeg kom hjem ville de heller ikke have noget. Jeg var godt irriteret, for så billig var kage jo heller ikke.
Men i går blev jeg enig med mig selv om at jeg ville prøve at genbruge kage til at lave en omgang romkugler. Det betød godt nok at jeg skulle købe romessens, men hellere det end at smide over en halv kage ud.
Som sagt så gjort og her er resultatet, som er godkendt herhjemme.

I går kom min kæreste med....

blomster, fordi jeg har fået nyt job. Han er bare superdejlig og forstår at gøre mig glad. Endelig var der bid og det er superskønt at tænke på at man igen tilhører det arbejdende folk.

onsdag den 7. september 2011

Med posten kom....

..... en pakke. Jeg har fået sendt en pakke fordi jeg er med i en pakkeleg hos Ina med bloggen Inadesign. Se lige alle de fine ting hun har sendt mig!!!





 
Nu skal legen jo så også videre. Har du lyst til at være med?

De to første der svarer på dette indlæg, får en gave af mig - og de skal så sende en retur til mig, hvorefter de sender legen videre på deres blog.

søndag den 4. september 2011

Fra ferie til færdig

Så blev den endelig færdig. Jeg havde inden vi tog til Kreta skåret 280 stykker ud af gamle spanske aviser, og nu er den så endelig færdig. Jeg fik flettet knap fire mens jeg var på ferie, men så opdagede jeg at jeg havde lavet en fejl som en stor del af de sidste stykker var lavet i forkert mål, de var simpelthen for korte.
Så jeg måtte hjem og klippe nogle flere. Jeg har selvfølgelig brugt Helenes fantastiske opskrift, som jeg dog har måtte ændre lidt i størrelse, da avis med plast på er lidt tykkere end chips, slikposer, kaffeposer etc.

Detaljer fra de flettede strimler




Spanske aviser - færdig


 Så skal I da også lige se den jeg lavede for et stykke tid siden af Anders And blade. Den er jeg også meget glad for
Anders And



Og yngstepapdatteren på 11 år har lavet en af Wendy blade.
.
Wendy


Tak for inspirationen til Helene fra Når genbrug bliver til guld

fredag den 2. september 2011

Nogen derude som drikker TWINNINGS the???

Jeg søger theposer fra Twinning. Jeg skal naturligvis bruge dem til en taske, så skriv endelig hvis du gør og gider samle dem til mig. Jeg modtager også gerne kaffeposer, og det er både karat, BKI og hvad du nu ellers nedsvælger af den sorte drik. Jeg betaler også gerne porto, det skal jo ikke give dig udgifter.
Jeg er næsten ved at være færdig med min taske af spanske aviser, men en sensommer forkølelse tilsat en meget tør hoste har givet min hjerneceller arbejdlangsom tåge, så måske bliver den færdig i dag, måske først i løbet af weekenden.

Ha en fantastisk weekend.