Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.

søndag den 11. september 2011

En pakke til Ina

Så er der blevet pakket og gjort klar til afsendelse til Ina fra Ina Design. Jeg har deltaget i en blogleg hos Ina, som sendte mig denne fine pakke og nu er jeg klar til at sende den med postmand Per her mandag eller tirsdag.
 

Jeg ved dog ikke, om jeg når at sende den mandag, da vi skal på udflugt i morgen på motorcykel. Min kæreste har lånt en motorcykel af en kollega. Helt ærligt så har han været en glad og lykkelig dreng, siden han kom hjem med den i lørdags. Vi har alle være med på en æresrunde rundt omkring i nabolaget, og i morgen skal vi altså en tur til Blokhus og spise en medbragt madpakke, og jeg ved at jeg igen skal se hans lykkelige ansigt med det saglige smil. Easy rider here we come... !!!

PS. Du kan stadig være med i pakkelegen ved at skrive en kommentar.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar