Om bloggen

Dette er min sjove blog, der hvor det kan handle om alt mellem himmel og jord. Jeg er kreativ, men kun i små portioner og jeg laver mad, men ikke alt er spændende, og jeg elsker at skrive, så det tror jeg bare, jeg gør. Intet emne er for lille, intet for stort og jeg håber at jeg ind i mellem vil komme med et lille humoristisk udbrud.

mandag den 12. september 2011

Ud af det fineste papir kom der...

I går blev der endelig plads til at være lidt kreativ. Efter en uge med nyt kursus, jobsamtale og nyt job, så meddelte jeg kæresten og papungerne at jeg ville hygge mig. Så jeg satte mig til at lave papirblomster, for jeg havde købt to vaser i en genbrugs i Ranum til 5 kr. som jeg ville bruge til netop de fine papirblomster som jeg har fået inspiration til rundt omkring i blogland.
Da yngstepapdatteren så er jeg riggede an til at være kreativ, så var fjernsynet alligevel ikke så interessant, og det er ellers hendes kæreste eje pt. Hun er lidt pre-teen.
Men vi kom da i gang og hun nød det og synes at de var seje. Det betyder vist at hun synes det var sjovt og hyggeligt og at de var flotte.

Jeg havde kigget lidt rundt i blogland efter en decideret DIY på alle papirblomster, men det fandt jeg ikke, til gengæld fandt jeg lidt billeder af papirblomster hos Joan fra Wooz.dk , og en DIY i billeder hos Dorthe fra Oline Art og en på video på You Tube hvor man lavede rosetter af papir a la dem som man sætter på hestene når de har vundet. Men kan simpelthen ikke finde den igen....
Det blev så de tre fire ting jeg koblede sammen og brugte som inspiration. Og yngstepapdatteren lavede én efter mine anvisninger, og så blev hun kreativ og lavede hendes egne ideer. SÅDAN. Vi havde godt nok ikke noget af det fine Rikke Elise Larsen papir, men havde noget fra Tiger og det blev det vi brugte.


Og her er lidt billeder at yngstepapdatterens kreativitet:






Udover det startede vi faktisk også på at hækle i går, vi er gået i gang med at lave en bordskåner efter anvisning fra Ina fra InaDesign men vi var i den uheldige situation at vi kun havde fire kapsler, så vi måtte nøjes med at lave dem, indtil farmor på 81 har fået drukket nogle flere colaer ;O))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar